Undervisere

 

Vores undervisere er blandt landets førende eksperter indenfor deres virkeområde, og vi har fokus på sammen at kombinere teori og praksis, så vi gør en forskel i at træne deltagerne i moderne bestyrelses- og ledelsesmetoder og sikrer, at deltagerne via udarbejdelse af egen bestyrelseshåndbog får udarbejdet en praktisk værktøjskasse, der kan anvendes i bestyrelsesarbejdet.

 

 

Søren Bergenser

Søren Bergenser har specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsretlige problemstillinger på erhvervsforsikringsområdet, samt koncipering af forsikringsbetingelser.

Særligt beskæftiger Søren Bergenser sig med professionsansvar, herunder forsikringsmægleres, ejendomsmægleres, advokaters, revisorers, pengeinstitutters og bygningssagkyndiges retsforhold, samt bestyrelses- og ledelsesansvar og finansiel rådgivning, samt investeringsprojekter, herunder K/S-projekter og børsnoteringer.

Kenneth Mikkelsen

CCO, Board Education ApS

Kenneth Mikkelsen har gennem en længere årrække været erhvervsdirektør i nogle af landets mest erhvervsvenlige kommuner, Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern. Desuden har Kenneth siddet i Folketinget i en periode med plads i både erhvervs- og skatteudvalget.

Kenneth har en dyb forståelse for det DNA, der kendetegner Danmarks mange ejerledede virksomheder og de personligheder, der leder dem. Kenneth har en betydelig bestyrelseserfaring fra bl.a. selvejende institutioner.

Peter Agergaard

CEO, Board Education ApS

Peter Agergaard har mere end 20 års erfaring som HR-ansvarlig i store internationale virksomheder – senest som Global HR-chef i Falck. Denne erfaring bruger han til at italesætte kompetencer og bestyrelsesidentiteten på bestyrelsesuddannelserne og i den individuelle sparring med deltagerne.

Jesper Klit

CEO, Jesper Klit og Partners

Jesper Klit er kommunikationsrådgiver, forfatter og direktør i Jesper Klit & Partners. Han er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet på Weekendavisen, TV2 Nyhederne og Nordisk Film TV, hvor han i syv år var CEO for virksomheden. Jesper, der har specialiseret sig i udvikling af personlig gennemslagskraft og medietræning, rådgiver i Danmark og internationalt en lang række virksomheder og ledere om personlig og strategisk kommunikation og er forfatter til flere bøger om kommunikation og ledelse.

Ole Tangsgaard

Ejer og direktør, E*MBA forandringsledelse og ingeniør

Ole er særligt optaget af behovet for balanceret ledelse i etablerede virksomheder, der sikrer fokus på løbende forbedringer og udvikling af den etablerede forretning sideløbende med udvikling af nye forretningsspor, der kan sikre virksomhedens succes på længere sigt.  Hans solide erfaring med strategisk forretningsudvikling og innovation stammer fra mere end 15 års international erfaring. De seneste syv år som ekstern rådgiver og konsulent.

Henriette Frandsen-Melau

Cand.psych. med speciale i erhvervspsykologi, Bestyrelsesuddannelse fra ISEAD og 2-årig efteruddannelse i organisationspsykologi.

Henriette har +20 års ledelseserfaring fra såvel private som offentlige virksomheder. Henriette har været bestyrelsesmedlem / medlem af advisory boards i etablerede virksomheder, start-ups og NGO’er.

Ved at trække på blandingen af teoretisk viden og praktisk erfaring, giver Henriette som underviser deltagerne konkrete værktøjer der kan bruges til at sikre, at bestyrelsesevalueringer skaber værdi og resultater i deres bestyrelser og virksomheder.

Michael Damsgaard

Associate Director @ EY. HD I Organisation og SBR fra Board Education

Michael arbejder med strategisk rådgivning til de danske SMV’er. Hos EY laver han strategiske workshops for ejerkredsen målrettet virksomhedernes vækststrategi og tilsvarende hjælper han SMV med at professionalisere bestyrelseslokalet. Michael har gennem de senere år hjulpet 25 virksomheder med ny strategi og/eller professionalisering af bestyrelsen.

Erik Møller

HA(A) og HD(A)
Bestyrelsesarbejde, Industri-rådgiver og virksomhedsejer
Er tidligere direktør for Electrolux-AEG i Norden og har også arbejdet i en række lederfunktioner rundt i Europa for samme koncern gennem mange år. Efterfølgende direktør for Abena International frem til 2020. Siden 2020 er hovedfokus på det værdiskabende bestyrelsesarbejde, industrirådgivning samt som virksomhedsejer indenfor grøn energi, industri-elektronik og landbrug.

Lars Rasmussen

Master of Science (Civilingeniør) og HD i udenrigshandel. Har arbejdet som udviklingsdirektør de sidste 8 år i den finansielle sektor.

Lars har med mere end 25 år i IBM en bred viden indenfor IT og applikationsudvikling.  De sidste 15 år har Lars arbejdet i med komplekse IT-projekter i den finansielle sektor. Lars brænder for ledelse og implementering af IT-projekter og som topleder ledet med med empati og fokus.

Henrik Engelund

Henrik Engelund er cand.comm., direktør og ejer af virksomheden Coreworkers gennem 30 år.

Henriks stofområder er Employer Branding, Corporate Branding, personlig branding og Purpose-relateret kommunikation. Han har skrevet lærebogen "Employer Branding som disciplin", udgivet på forlaget Samfundslitteratur, og han har rådgivet de fleste større danske organisationer såsom LEGO, Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk, Danmarks Nationalbank, Tryg, Region Syddanmark, Aarhus Universitetshospital o.a. Henrik hjælper arbejdspladser og virksomheder med strategi, tiltrækning og tilknytning ud fra en kommunikativ og konsultativ vinkel.

Mark Holst-Mikkelsen

Strategisk rådgiver, Ph.d. i strategieksekvering, AI specialist

Mark har mere end 20 års erfaring med strategieksekvering fra ledende virksomheder. Han har især arbejdet med, hvordan den øverste ledelse kan tage ansvar for at sikre, at strategien i sidste ende giver den ønskede ’impact’. Mark har desuden specialiseret sig i, hvordan AI kan bruges til at optimere og automatisere arbejdet med strategi og særligt eksekveringen af den.

Rasmus Schjoldager

Rasmus Schjoldager er advokat og partner i advokatfirmaet CLEMENS.

Rasmus rådgiver danske og internationale kunder om virksomhedsoverdragelse, selskabsret, compliance og risikostyring. I sin rådgivning trækker Rasmus på en særlig kommerciel erfaring fra industrien, hvor han tidligere igennem en årrække har varetaget forskellige ledelsesroller Danish Crown. Rasmus rådgiver ofte ejerkreds, ledelse og in-house jurister om juridiske forhold af strategisk betydning, ligesom han har været ansvarlig for flere advokatundersøgelser i både den offentlige og private sektor.

Lars Dige Knudsen

Bestyrelsesformand samt tidligere adm. direktør i international teknologivirksomhed med fuld værdikæde. Han er desuden ejendomsinvestor samt freelance netværksfacilitator hos EGN.

Lars er optaget af det værdiskabende bestyrelsesarbejde og er bestyrelsesformand for 7 SMV-virksomheder, herunder for Aarhus Airport A/S, AART architects A/S, TRECO A/S og Patrade A/S m.fl. Har særligt fokus på strategisk eksekveringskraft, organisatorisk udvikling, vækst og effektivisering samt værdioptimering.

Leif Vestergaard

Professionel bestyrelsesperson/formand i en række virksomheder indenfor primært technologi og professionel services på tværs af ejerstruktur (kapitalfond, privat, børsnoteret og partner)

Leifs fokus i sit bestyrelsesarbejde er bestyrelsens værdiskabelse, ledelse af bestyrelse og direktion, værdiskabelse gennem opkøb, strategiudvikling og strategieksekvering, tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere, ESG, digitalisering og AI.

Line Berg Madsen

Line Berg Madsen er advokat og partner i Kromann Reumert og står i spidsen for rådgivningsområdet ESG Compliance. Hun har 15 års erfaring som jurist i større danske virksomheder og siden 2014 ydet rådgivning på højt plan til investorer og industrivirksomheder inden for ESG-compliance, due diligence, regulering og ledelsesmæssige forhold. Ud over denne rådgivning afholder Line seminarer og præsentationer for udvalgte interessenter inden for økosystemet af investorer og industrivirksomheder.

Jesper Lok

Jesper Lok har haft en betydelig karriere hos virksomheder som Maersk, Svitzer og DSB, og er en af grundlæggerne af virksomheden Idonea, som han driver sammen med Jim Hagemann Snabe og Michael Trolle. Jespers bestyrelseskarriere omfatter positioner i Dagrofa, Unicef Danmark, Vestergaard Company og RelyOnNutech.

Christel Teglers

Christel Teglers er advokat og partner i Kromann Reumert med speciale indenfor teknologi, outsourcing og cybersecurity. Christel har været involveret i nogle af de største projekter og tvister i Danmark om udvikling, drift og vedligeholdelse af teknologibaseret infrastruktur. Hun leder Kromann Reumerts indsats inden for cyber risks, cyber governance og cyber resilience, og rådgiver bl.a. om ledelsens rolle og ansvar, supply chain risk, cyberforsikringer og ransomwareangreb. Christel er hovedforfatter på en række vejledninger og anbefalinger om cybersecurity til bestyrelser og direktioner, hvor hendes fokus er risikobaseret sikkerhedsledelse i lyset af de regulatoriske rammer og best practice.

Lars Findsen

Lars Findsen er en af de eneste vestlige efterretningschefer, som har været øverste chef for både den danske indenrigs- og udenrigsefterretningstjeneste og i den sidstnævnte siddet med det nationale ansvar for cybersikkerhed.

Jacob Kaarsbo

Jacob Kaarsbo er senior-analytiker i Tænketanken Europa og tidligere analysekvalitetschef i FE. Han er en af de førende eksperter indenfor det aktuelle geopolitiske landskab, dets perspektiver, de øgede compliance-krav med geopolitiske berøringsflader og gennemgå, hvordan anerkendte efterretningsmetoder kan styrke beslutningskvaliteten, når virksomheder skal håndtere risici.

Rune F. Hansen

Rune F. Hansen er senior advisor med 24+ års erfaring med ISO, CIS, NIST mv. og IT-risikostyring og beredskabsplanlægning fra bl.a. KU, DSB, KPMG og NCC.

Martin Kofoed

Martin Kofoed er Executive, Partner, Cyber Division hos itm8, har 15+ års erfaring med såvel teknisk som strategisk rådgivning omkring Cyber Security. Erfaringen er bl.a. hentet fra Politiets Center for Cybersikkerhed, Interpol samt rådgivning hos en lang række virksomheder og organisationer.

Pia Aarestrup

Pia Aarestrup har mere end 20 års topledelseserfaring fra den finansielle sektor, hvoraf de 10 år har været som global HR manager. Hun har sammen med Maria Hjorth skrevet bogen MUVE, der omhandler hvordan man etablerer en porteføljekarriere.

Maria Hjorth

Maria Hjorth er Managing Partner i IIP Danmark og har mere end 20 års topledelseserfaring fra den finansielle sektor. Hun har en betydelig bestyrelseserfaring fra større danske selskaber. Hun har sammen med Pia Aarestrup skrevet bogen MUVE, der omhandler hvordan man etablerer en porteføljekarriere.