Bestyrelsesnetværk

Gennem årene har vi uddannet over 1.500 bestyrelsesmedlemmer i Danmark i at skabe større værdi inden for bestyrelsesarbejde. Vi befinder os i en konstant foranderlig verden, hvor nye trends og reguleringer konstant påvirker måden, bestyrelsesarbejde udføres på. Derfor omfavner vi begrebet 'livslang bestyrelseslæring'.

Vores bestyrelsesnetværk er skabt for at sikre, at deltagere, der har gennemført vores uddannelsesforløb, får mulighed for at deltage i et fællesskab af ligesindede. Dette netværk deler det samme bestyrelsessprog og arbejdsramme med det formål at udvikle sig som bestyrelsesmedlem og for at positionere sig i forhold til bestyrelsesrekrutteringer, som vi og vores samarbejdspartnere faciliterer.

Vores fokus er derfor at opdatere og styrke ens kompetencer og værktøjskasse som bestyrelsesmedlem. Dette opnås gennem fysiske møder, webinarer og en årlig bestyrelseskonference. Her vil der være dedikeret fokus på aktuelle emner og inspirerende indlægsholdere.

Ud over dette tilbyder vi også adgang til executive bestyrelsessparring med Board Education. Dette indebærer blandt andet målrettet arbejde med at skærpe din bestyrelsesprofil.

 

SE VORES NETVÆRK-BROCHURE

LÆRING

Vores netværk bygger bro mellem det teoretiske og det praktiske med afsæt i problematikker gennem kombination af indspark fra oplægsholdere og faglig læring

SPARRING

Faglig sparring fra netværkets medlemmer og vores facilitatorer inspirerer til nye måder at angribe givne problemstillinger på gennem erfaringsudveksling

INSPIRATION

Vi har fokus på at give deltagerne adgang til ny viden, der inspirerer i en travl hverdag gennem dygtige indlægsholdere, engagerede facilitatorer og bestyrelseskonferencer

NETVÆRK

Netværket forbinder beslutningstagere og åbner op for specifikke muligheder for samarbejde og partnerskaber med henblik på at styrke hinandens kandidatur til fremtidigt bestyrelsesarbejde

Formål og udbytte

  • Etablering af et netværk af ligesindede med samme bestyrelsessprog og -ramme
  • Videreudvikling og styrkelse af individuel bestyrelsesprofil
  • Løbende opdatering af kompetencer og værktøjskasse via fysiske møder og webinarer
  • Executive bestyrelsessparring
  • Løbende nyhedsbreve med relevant fagligt indhold og åbne bestyrelsesopslag – herunder eksklusiv adgang til relevante bestyrelsesrekrutteringer, som opdragsgiver ikke ønsker at åbne offentligt
  • Facilitere og understøtte muligheden for bestyrelses- og advisory board-roller via strategiske samarbejdsaftaler, hvor vi tilstræber at præsentere relevante cases på netværksmøderne

Indhold og pris

  • 5 årlige møder med relevante temaer og stærke indlægsholdere og fokus på netværksdannelse.
  • Møderne foregår fra 15-19 og afsluttes med en let anretning og mulighed for at netværke med de øvrige deltagere.
  • Det tilstræbes, at der til møderne præsenteres relevante cases for rekruttering til bestyrelser eller advisory boards
  • Adgang til Individuel Executive bestyrelsessparring med Board Education
  • Månedlige nyhedsbreve med relevante temaer og åbne bestyrelsesopslag
  • Pris 11.995 kr. pr. år ex. moms. 

 

FORRETNINGSBETINGELSER FOR BESTYRELSESNETVÆRKET

Temaerne for andet halvår 2024 og første halvår 2025 bliver følgende

Detaljeret indhold

Bestyrelsens arbejde med AI 

v/Thomas Grane – 11. september 2024

AI er kommet på årshjulet i mange bestyrelser, og alle virksomheder står over for tilsyneladende uendelige muligheder med AI. Men når man kigger forbi den umiddelbare AI-hype og de mange imponerende lanceringer af software og services, bliver det mere udfordrende. Brugt rigtigt og med omtanke kan teknologien skabe både produktivitet og konkurrencefordele, men det kræver den rigtige balance mellem ”fri leg” og en styret proces. Hvordan sikrer vi overholdelse af GDPR? Står investeringens mål med gevinsterne? Gør vi vores kunder glade og medarbejdere produktive eller skræmmer vi dem væk? Thomas Grane vil i denne workshop afmystificere AI og tage deltagerne igennem emner som:

• Hvad er AI og hvordan fungerer det

• Typer af AI og deres anvendelse

• Kompetencer og organisering

• Etik og lovgivning

• Muligheder og faldgruber

• Potentialet i AI

• Cases fra danske virksomheder som er i gang

• Hvad skal vi forvente i de kommende år?

Der vil i workshoppen være rig mulighed for dialog omkring alle aspekter af AI og deepdive i eventuelle relevante cases fra deltagerne. 

Hvordan bliver man klar til en porteføljekarriere?

v/Pia Aarestrup og Maria Hjorth – 21. november 2024

Er en porteføljekarriere noget for dig? Drømmer du om et arbejdsliv, hvor du selv sætter retningen og udfylder hullerne med det, der giver mening for dig, som er mere fleksibelt, men stadig er et fagligt stimulerende og udfordrende arbejdsliv. Så er en porteføljekarriere måske noget for dig. Mød forfatterne bag bestsellerbogen MUVE, Maria Hjorth og Pia Aarestrup.

MUVE handler om, hvordan du kan designe din karriere som en portefølje af jobs i stedet for at have en traditionel karriere med én arbejdsgiver og ét arbejde ad gangen. En porteføljekarriere giver dig mulighed for et arbejdsliv, der i større grad er i harmoni med den måde, du gerne vil leve og arbejde på.

Det kan for eksempel være kombinationer af rådgivning, bestyrelsesarbejde, interim ledelse, undervisning, startups, foredrag og frivilligt arbejde. Du får indblik i den proces, der venter, når fast løn, frokostordning og firmapension erstattes med frihed og fleksibilitet

Bestyrelsens arbejde med compliance og ny regulering, der påvirker bestyrelsens arbejde

v/Rasmus Schjoldager – 6. marts 2025

Dette møde er designet til at styrke bestyrelsesmedlemmers forståelse og håndtering af de komplekse krav og regler, som virksomheder står overfor i dag. Vi ser en stigende regulering af den måde, vi driver virksomhed på – præget af national og EU-lovgivning. Vi vil derfor som et tilbagevendende årligt tema sætte fokus på ny lovgivning, der påvirker bestyrelsens arbejde og ansvar.

Bestyrelsen har en central rolle i at sikre, at virksomheden overholder lovgivningen og opererer i overensstemmelse med etiske standarder. Bestyrelsen er ansvarlig for at etablere og overvåge complianceprogrammer, godkende politikker og procedurer, og sikre, at ledelsen implementerer de nødvendige tiltag for at opfylde regulatoriske krav.

Direktionen spiller en afgørende rolle i den daglige håndtering af compliance. Dette inkluderer udvikling og implementering af konkrete compliance-planer, overvågning af virksomhedens aktiviteter, og rapportering til bestyrelsen om overholdelse og eventuelle risici.

Vi vil dykke ned i de konkrete udfordringer og løsninger inden for compliance, præsentere best practice eksempler, og gennemføre en praktisk workshop.

Bestyrelsens rolle i strategiarbejdet

v/Morten S. Petersen – 27. maj 2025

Dette møde er designet til at styrke bestyrelsesmedlemmers kompetencer i at hjælpe virksomheden med at fremelske den nødvendige eksekveringskraft i virksomheden.

Bestyrelsen spiller en afgørende rolle i strategiprocessen ved at fastlægge virksomhedens overordnede retning, sikre en klar vision og mission, og overvåge implementeringen af strategiske initiativer. Bestyrelsen er ansvarlig for at skabe rammerne for strategien, godkende store strategiske beslutninger og sikre, at virksomhedens ressourcer udnyttes optimalt.

Direktionen, på den anden side, er ansvarlig for at udvikle detaljerede strategiplaner baseret på bestyrelsens retningslinjer og for at implementere disse planer i det daglige arbejde. Direktionen sørger for, at strategien udføres effektivt, håndterer operationelle udfordringer og rapporterer tilbage til bestyrelsen om fremskridt og resultater. Vi sætter fokus på krydsfeltet mellem strategi, kultur samt struktur og processer og hvordan man sikrer en større forankring af strategien.

Vi vil dykke ned i arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion, præsentere best practice eksempler og gennemføre en praktisk workshop.