Board Education Update

Verden forandrer sig konstant og det betyder også noget for dit bestyrelsesarbejde. Ny teknologi ser dagens lys, nye dagsordner vinder indpas, nye muligheder og trusler opstår - og ny regulering pålægges selskaberne.

Derfor bliver du aldrig færdiguddannet som bestyrelsesmedlem, men har løbende brug for at blive opdateret. I Board Education Update tager vi netop hånd om din løbende opdatering på relevante bestyrelsesemner. Fem gange årligt præsenterer vi inspirerende oplægsholdere og møderne holdes forskellige steder i landet hos relevante virksomheder og organisationer.

Board Education Update byder naturligvis også på netværk blandt ligesindede og således er der altid mulighed for at sparre med andre, der deler din interesse for bestyrelsesarbejde. Erfaringsudveksling giver også nye indsigter og ny inspiration.

Vi ved, at mange opbygger stærke relationer undervejs i et uddannelsesforløb hos Board Education og de kan være svære at fastholde efterfølgende. Med Update-møderne får du en oplagt mulighed for at pleje og bevare de gode relationer, der er skabt. Derudover mener vi, at det altid er en god idé at mødes før eller efter Update-møderne, for at holde relationerne og den gode samtale ved lige. 

Board Education Update tilbyder også adgang til executive bestyrelsessparring med Board Education. Dette indebærer blandt andet målrettet arbejde med at skærpe din bestyrelsesprofil. 

Som medlem af Board Education Update bliver du løbende præsenteret for ledige bestyrelsesposter.

LÆRING

Vores netværk bygger bro mellem det teoretiske og det praktiske med afsæt i problematikker gennem kombination af indspark fra oplægsholdere og faglig læring

SPARRING

Faglig sparring fra netværkets medlemmer og vores facilitatorer inspirerer til nye måder at angribe givne problemstillinger på gennem erfaringsudveksling

INSPIRATION

Vi har fokus på at give deltagerne adgang til ny viden, der inspirerer i en travl hverdag gennem dygtige indlægsholdere, engagerede facilitatorer og bestyrelseskonferencer

NETVÆRK

Netværket forbinder beslutningstagere og åbner op for specifikke muligheder for samarbejde og partnerskaber med henblik på at styrke hinandens kandidatur til fremtidigt bestyrelsesarbejde

Formål og udbytte

  • Etablering af et netværk af ligesindede med samme bestyrelsessprog og -ramme
  • Videreudvikling og styrkelse af individuel bestyrelsesprofil
  • Løbende opdatering af kompetencer og værktøjskasse via fysiske møder og webinarer
  • Executive bestyrelsessparring
  • Løbende nyhedsbreve med relevant fagligt indhold og åbne bestyrelsesopslag – herunder eksklusiv adgang til relevante bestyrelsesrekrutteringer, som opdragsgiver ikke ønsker at åbne offentligt
  • Facilitere og understøtte muligheden for bestyrelses- og advisory board-roller via strategiske samarbejdsaftaler, hvor vi tilstræber at præsentere relevante cases på netværksmøderne

Indhold og pris

  • 5 årlige møder med relevante temaer og stærke indlægsholdere og fokus på netværksdannelse.
  • Møderne foregår fra 15-19 og afsluttes med en let anretning og mulighed for at netværke med de øvrige deltagere.
  • Det tilstræbes, at der til møderne præsenteres relevante cases for rekruttering til bestyrelser eller advisory boards
  • Adgang til Individuel Executive bestyrelsessparring med Board Education
  • Månedlige nyhedsbreve med relevante temaer og åbne bestyrelsesopslag
  • Pris 11.995 kr. pr. år ex. moms. 

 

FORRETNINGSBETINGELSER FOR UPDATE

Temaerne for 2024 og 2025

21. november 2024 Hvordan bliver man klar til en porteføljekarriere? v. Pia Aarestrup og Maria Hjorth

23. januar 2025 Bestyrelsens arbejde med ESG v/Jeanette Fangel Løgstrup

6. marts 2025 Bestyrelsens arbejde med compliance og ny regulering v/ Rasmus Schjoldager

27. maj 2025 Bestyrelsens arbejde med strategi v/Morten S. Petersen

17. september 2025 Bestyrelsens arbejde med krisehåndtering v/Jesper Klit

Detaljeret indhold

Hvordan bliver man klar til en porteføljekarriere?

v/Pia Aarestrup og Maria Hjorth – 21. november 2024

Er en porteføljekarriere noget for dig? Drømmer du om et arbejdsliv, hvor du selv sætter retningen og udfylder hullerne med det, der giver mening for dig, som er mere fleksibelt, men stadig er et fagligt stimulerende og udfordrende arbejdsliv. Så er en porteføljekarriere måske noget for dig. Mød forfatterne bag bestsellerbogen MUVE, Maria Hjorth og Pia Aarestrup.

MUVE handler om, hvordan du kan designe din karriere som en portefølje af jobs i stedet for at have en traditionel karriere med én arbejdsgiver og ét arbejde ad gangen. En porteføljekarriere giver dig mulighed for et arbejdsliv, der i større grad er i harmoni med den måde, du gerne vil leve og arbejde på.

Det kan for eksempel være kombinationer af rådgivning, bestyrelsesarbejde, interim ledelse, undervisning, startups, foredrag og frivilligt arbejde. Du får indblik i den proces, der venter, når fast løn, frokostordning og firmapension erstattes med frihed og fleksibilitet

Bestyrelsens arbejde med compliance og ny regulering,

v/Rasmus Schjoldager – 6. marts 2025

Dette møde er designet til at styrke bestyrelsesmedlemmers forståelse og håndtering af de komplekse krav og regler, som virksomheder står overfor i dag. Vi ser en stigende regulering af den måde, vi driver virksomhed på – præget af national og EU-lovgivning. Vi vil derfor som et tilbagevendende årligt tema sætte fokus på ny lovgivning, der påvirker bestyrelsens arbejde og ansvar.

Bestyrelsen har en central rolle i at sikre, at virksomheden overholder lovgivningen og opererer i overensstemmelse med etiske standarder. Bestyrelsen er ansvarlig for at etablere og overvåge complianceprogrammer, godkende politikker og procedurer, og sikre, at ledelsen implementerer de nødvendige tiltag for at opfylde regulatoriske krav.

Direktionen spiller en afgørende rolle i den daglige håndtering af compliance. Dette inkluderer udvikling og implementering af konkrete compliance-planer, overvågning af virksomhedens aktiviteter, og rapportering til bestyrelsen om overholdelse og eventuelle risici.

Vi vil dykke ned i de konkrete udfordringer og løsninger inden for compliance, præsentere best practice eksempler, og gennemføre en praktisk workshop.

Bestyrelsens rolle i strategiarbejdet

v/Morten S. Petersen – 27. maj 2025

Dette møde er designet til at styrke bestyrelsesmedlemmers kompetencer i at hjælpe virksomheden med at fremelske den nødvendige eksekveringskraft i virksomheden.

Bestyrelsen spiller en afgørende rolle i strategiprocessen ved at fastlægge virksomhedens overordnede retning, sikre en klar vision og mission, og overvåge implementeringen af strategiske initiativer. Bestyrelsen er ansvarlig for at skabe rammerne for strategien, godkende store strategiske beslutninger og sikre, at virksomhedens ressourcer udnyttes optimalt.

Direktionen, på den anden side, er ansvarlig for at udvikle detaljerede strategiplaner baseret på bestyrelsens retningslinjer og for at implementere disse planer i det daglige arbejde. Direktionen sørger for, at strategien udføres effektivt, håndterer operationelle udfordringer og rapporterer tilbage til bestyrelsen om fremskridt og resultater. Vi sætter fokus på krydsfeltet mellem strategi, kultur samt struktur og processer og hvordan man sikrer en større forankring af strategien.

Vi vil dykke ned i arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion, præsentere best practice eksempler og gennemføre en praktisk workshop.

 

Når krisen rammer, skal bestyrelsen være klar


v/ Jesper Klit - 17. september 2025


Alle virksomheder kan blive ramt af en krise. Hvor meget krisen kommer til at påvirke jeres forretning og image, handler i høj grad om jeres evne til at håndtere den. I denne stærkt interaktive workshop om krisehåndtering udfordrer Jesper Klit, kommunikationsrådgiver og forfatter, dig på, hvordan du og den øvrige bestyrelse agerer før, under og efter krisen. Workshoppen giver dig som bestyrelsesmedlem en række konkrete værktøjer, metoder og indsigter til at handle systematisk og proaktivt for at undgå eller komme bedst muligt igennem forløbet, når krisen rammer.